Grønt ler – Undergrundens vidundermiddel
Kender du grønt ler, eller French Green Clay, som det også kaldes? Versionen fra Marokko hedder Moroccan French Green Clay, og den er blandt de bedste versioner af den grønne ler, men meget mere omkring dette senere. Men du har sikkert på diverse webshops eller sider set, at du kan købe grønt ler, eller at de skriver om det som værende godt til ansigtsmasker mm. Men hvorfor skulle noget ler være godt til det? Og hvad er det i leret, som gør det unikt i mange henseender? Ja hvorfor vil grønt ler / Moroccan French Green Clay ændre dit liv for altid, hvis du først begynder at bruge det? Svaret finder du herunder, hvor du kan læse meget dybdegående fakta og historier om leret, som har været benyttet i årtusinder mod sygdomme og som et vidundermiddel indenfor skønheds pleje.
Grønt lers historie – Historien om grøn ler
Ingen ved præcist, hvor længe man har benyttet grønt ler. Men der er fundet beviser på, at leret har været brugt i årtusinder rundt omkring på kloden. F.eks blev leret benyttet i oldtidens Egypten, i den Gamle Grækenland og af Romerne i det gamle Rom mod diverse hudsygdomme og hudproblemer, men også til at holde huden sund og flot. Ligeledes benyttede de leret som medicin, fordi den har nogle specielle egenskaber, f.eks er den god til at rense fordøjelses systemet. Der er også fundet beviser på, at den har været benyttet i flere Afrikanske lande, i mellemøsten og i Asien. Alle steder har leret været benyttet til de nævnte formål.
Leret har altså tjent et positivt formål i mange forskellige lande, men det er først i det 1900-tallet, at det fik det navn, som vi kender det under idag, nemlig French Green Clay.
Køb Cosmos Co grønt ler – Green clay her
Navnet opstod, fordi leret blev udvundet fra stenbrud beliggende i det sydlige Frankrig. Faktisk var området monopol for produktionen af illit ler, og derfor blev lertypen kaldt French Green Clay. Idag findes der flere versioner af French Green Clay, da der er stor forskel på leret, alt efter hvor på kloden det udvindes. Nogle versioner er mere effektive og bedre end andre. F.eks er Marokko French Green Clay meget effektiv og blandt de bedste, hvilket har noget med Marokkos fortid at gøre. For Marokko ligger der, hvor kontinenterne blev skilt for mange millioner af år siden, og det har medført nogle gunstige forhold, f.eks for skabelsen af det grønne ler.
Grøn ler er et naturligt produkt, som udvindes fra undergrunden. Leret er en begrænset naturressource, som ikke kan genskabes kunstigt. For dannelsen af leret tager nemlig mange år, ja op til flere millioner af år.
For at grønt ler kan dannes, kræver det at betingelserne er korrekte. De kan opstå på forskellige måder, men de to mest kendte er her beskrevet. Enten skal der ske nogle forskydelser af jordens plader, som dermed begraver vegetationen i et område (vegetation betyder et områdes plantevækst, f.eks græs, planter, træer mm), og sætter det under et voldsomt pres. Ellers skal et planterigt område f.eks under vand dækkes med jord efter f.eks et vulkan udbrud eller et jordskred. Plantelivet bliver dermed begravet, og kommer under et voldsomt pres, hvorefter hele processen begynder. Dette pres gør, at der skabes nogle kemiske processer, hvor planterne går i forrådnelse, og afgiver en masse vitaminer og mineraler til jorden omkring. Det er denne proces, som efter rigtig mange år munder ud i grønt ler, som du kan bruge i din skønhedspleje.
Info omkring grøn ler – Grønt ler Wiki
Før vi går videre, skal vi have fundet ud af, hvad grønt ler indeholder, og hvornår noget er grønt ler, og ikke blot normal ler. Derfor kan dette afsnit godt virke en smule nørdet. Hvis du ikke ønsker at læse om lerets indhold og opbygning, så kan du med fordel springe videre til næste afsnit, eller ned i bunden af indlægget, hvor du finder guides til brugen af grønt ler.
Grønt ler fakta og faq
- Lerets navn er French Green Clay eller blot Green Clay. På dansk grønt ler.
- Leret er rig på mineraler og vitaminer
- Leret har rensende egenskaber
- Leret kan optage giftstoffer fra f.eks huden
Grønt ler består af:
- Magnesium
- Calcium
- Kalium
- Mangan
- Fosfor
- Zink
- Aluminium
- Silicium
- Kobber
- Selen
- Kobolt
- Mikroalger
- Søgræs
- Phyto-næringsstoffer
Der findes ingen formel, hvorefter leren er sammensat, da der er lokale forskelle. Men grønt ler indeholder nedenstående mineraler og vitaminer.
Som du kan læse dig til ud fra ovenstående liste, så indeholder grønt ler mange forskellige og nærende vitaminer og mineraler. Der er især et højt indhold af metaller, som har en stor indflydelse på lerets egenskaber og virkning.
Hvordan sammensætningen af de forskellige grundstoffer er, varierer meget fra område til område, hvorfra leret graves op. Derfor går vi ikke dybere ned i dette, da det ellers vil blive meget tørt og nørdet stof, som de færreste vil finde interessant. Fakta er dog, at alt grønt ler indeholder stort set alle af ovenstående vitaminer og mineraler.
Kroppen og huden har brug for de fleste af ovenstående stoffer, og det er derfor, at leret er godt til hudpleje, f.eks i form af ansigtsmaske, eller som tilsætning i et badekar. Ved at tilføre vitaminer og mineralerne til huden, kommer huden i balance, og effekten er en blød, flot, smidig og stærk hud.
Grønt ler har mange gode egenskaber, og herunder er de listet med en kort beskrivelse. Du finder en guide til alle listerne længere nede på siden.
Hudpleje
- På grund af det høje indhold af især mineraler, så er grønt ler effektiv til hudpleje. Både når det gælder om at optage giftstoffer og overskydende stoffer fra huden, og dermed rense den, men også når det gælder vedvarende pleje af din skønhed. Den kan bruges på alle hudoverflader på kroppen.
Ansigtsmaske / Lermaske
- Som nævnt i punktet herover, så har leret en evne til at optage giftstoffer og overskydende stoffer fra huden, hvilket især er et problem i ansigtet. Derfor kan du med fordel benytte grønt ler til lermasker i din daglige hudpleje. En maske et par gange om ugen, og du har en flot, stærk, smidig og ren hud.
- Hårpleje – Grønt ler er fyldt med især mineraler, som gavner håret. Det er især effektivt mod tør hovedbund, mod skæl eller mod svamp i hovedbunden. Ligeledes plejer leret håret, men mere omkring det i punktet herunder.
- Hårmaske – Grønt ler er meget effektivt, hvis du benytter det som hårmaske. Du skal blot smøre håret ind i leret, og derefter afgiver leret en masse vitaminer og især mineraler til dit hår. Dermed styrker du håret, som bliver stærkere, hvorved knækkede hårstrå bliver fortid, du får et flottere og mere glansfuldt hår, hvor spaltede spidser er fortid. Faktisk er plejen af håret så effektiv, at nogle oplever, at deres hår bliver kortere, fordi det styrkes og trækker sig sammen. Læs mere om det i guiden længere nede.
- Mod betændelse og sår – Grønt ler har en evne til at optage giftsstoffer, samt den har en helende evne. Derfor kan grønt ler benyttes til behandling af betændelse og sår. Dog må leret ikke lægges direkte på hverken sår eller betændelser, men mere omkring det i guiden længere nede.
- Som rensning af fordøjelses systemet – Grønt ler blandet op i et glas vand er en effektiv måde, hvorpå du kan rense fordøjelses systemet og tarmene. Metoden har været benyttet i årtusinder, og den er stadigvæk god og effektiv, og totalt uskadelig. Selvom du måske synes, at det lyder ulækkert at drikke ler. Du finder en guide længere nede angående dette.
- Som slankemiddel – Som nævnt i punktet herover, så er indtagelse af grønt ler sundt og godt, og leret er fyldt med sunde vitaminer og mineraler. Det er disse, som sætter gang i produktionen, hvis du indtager det grønne ler, og derfor kan det benyttes som slankemiddel i en slankekur. Læs mere i guiden nederst på siden.
- Som tandpasta – Grønt ler har en rensende og plejende egenskab, og derfor kan det benyttes som tandpasta, eller det kan tilsættes i tandpasta. Det er sundt og plejende, og dine tænder bliver både sunde, rene, pæne og skinnende. Du skal kun bruge små mængder ler pr gang du børster tænder i det. Læs mere i guiden nederst på siden.
Gode info om grønt ler
Da der findes mange forskellige former for grønt ler, og da der er store lokale forskelle ligeledes, vil vi i dette afsnit fokuserer på Moroccan French Green Clay. Altså grønt ler udvundet fra Marokkos undergrund. Selve udvindingen er relativt simpel, hvis man først finder området, hvor leret er.
- Leret graves op af jorden i grønt ler grave, lidt i stil med en grusgrav, som du sikkert har set/hørt om. Noget ler er tæt på jordoverfladen, mens andet ligger flere hundrede meter nede i jorden.
- Leret kommer op i store blokke og stykker, hvorefter de sendes til forarbejdning.
- Inden de store blokke med ler knuses, lægges det til tørring i solen, så det evt. sidste vand i leret kan fordampe. Leret skal nemlig være helt tørt, før det forarbejdes til det produkt, som du kan købe.
- Når leret er tørt, bliver de store blokke knust og pulveriseret. Dermed bliver det til lerstøv/pulver, som du kender det.
- Lerpulveret lægges endnu engang til tørring i solen. Igen for at få evt. vandrester til at fordampe, inden det bliver pakket og gjort klart til brug.
- Det helt tørre ler bliver herefter pakket i sække eller poser, og det er nu klar til brug.
- Grønt ler varierer i farve alt efter, hvor det er udvundet. Det kan være alt fra mørkgrønt til en lys grålig grøn. Farven har noget med lerets sammensætning at gøre.
- For at ler må kaldes grønt ler, skal det indeholde de nævnte grundstoffer længere oppe, og det skal være virksomt, hvilket især mineralerne har indflydelse på.
- Grønt ler udvindes i mange lande, blandt andet Frankring, USA, Marokko, Egypten, Kina, Indien mm. Der findes ligeledes små forekomster af grønt ler på Bornholm.
Grønt ler er et 100% rent naturprodukt, og det har en uendelig holdbarhed, hvis det opbevares korrekt. For grønt ler kan ikke tåle at komme i forbindelse med metaller, hvilket skyldes de mange metaller i leret. Hvis leret under opbevaring eller inden brug kommer i forbindelse med metal f.eks en metalskål eller en metalske, så sker der en kemisk reaktion, og leret mister en stor del af sin effekt.
Forarbejdning af grønt ler
Det grønne ler bliver til i jorden, når de rette forhold er tilstede. Og processen med at danne grøn ler er ofte millioner af år gammel, og det er derfor ikke et produkt, som kan skabes/produceres. Det kan kun graves op af jorden de steder, hvor det er blevet skabt.
For at du kan forstå, hvad grøn ler er, og hvordan det graves op, så bruger vi en grusgrav som sammenligning. For princippet i en grusgrav er det samme, som de steder hvor grønt ler graves op, forskellen er blot, at i grusgraven graver man efter grus eller andre former for sand/sten.
Først graves leren op fra undergrunden. Det kan varierer meget, hvor dybt nede den ligger. Nogle steder ligger grønt ler i overfladen, mens den andre steder ligger adskillige hundrede meter nede. Derfor er der også forskel på fugtigheden af leret, når det kommer op.
Typisk kommer leret op i store blokke, som kan veje alt fra adskillige få kg til flere tons, alt efter blokkens størrelse. Leret bliver herefter fragtet væk fra graven, og den lægges til tørre i solen. Det er nemlig vigtigt, at vandet fordamper fra leret, så det er så tørt, som det overhovedet er muligt.
Når leret er tørt, bliver det knust til pulver og støv. Dette sker typisk med maskiner, som knuser leret. I enkelte lande sker dette via håndkraft, og det er et fysisk hårdt arbejde, da leren er meget hård.
Pulveret/støvet skal herefter igen tørre i solen, for at få de sidste vandrester til at fordampe. Når dette er sket, er leren faktisk “færdig”, og den bliver enten pakket i store sække, eller den bliver pakket i små poser og æsker. Derefter er den klar til salg.
En meget simpel proces, som dog kræver meget know how, da blot den mindste fejl kan betyde, at leren mister sin effekt, og dermed er værdiløs. For grøn ler er kun noget værd, når det har de gode egenskaber, som den oprindelig besidder.
Derfor sker hele denne proces under meget streng kontrol, og det hele er en lukket proces, hvor udefrakommende ikke har adgang.
Frankrig er et af de største lande indenfor grønt ler, både når det gælder udvinding og eksport. Men forskning har påvist, at grønt ler fra Egypten og Marokko er noget af det bedste, fordi sammensætningen af mineraler og vitamin er unik, og dermed er virkningen ekstra god. Det skal dog siges, at der også er forskel på kvaliteten i de to lande, da der både findes gode lergrave og mindre gode lergrave. Men generelt er kvaliteten helt i top.
Forskellige typer af grønt ler
Læs mere om Herbal green clay her
Grønt ler guide
Der er rigtig mange anvendelsesmuligheder for grønt ler, og det er vigtigt, at du anvender leren korrekt, hvis du vil have den optimale effekt. Derfor finder du herunder nogle meget specifikke og vejledende guides indenfor de områder, hvor vi anbefaler, at du kan benytte grønt ler. Der vil løbende komme nye guides til, hvis der kommer nye områder, hvor leret har nogle gode egenskaber. Alle guides er rådgivende og vejledende, dog kan der være variationer fra person til person, f.eks i form af ansigts størrelse, eller mængden der skal indtages, før at udrensningen bliver optimal. Det er dog variationer, som er umulige at tage højde for, og derfor må du prøve dig frem ud fra disse generelle guides 🙂
Ved pleje af kroppen udvendig, f.eks ved ansigtsmaske, hudpleje, hårpleje, hårmaske eller ved sår eller betændelser, der anbefales det at du smøre efter med argan olie, når du er færdig med ler behandlingen. Du kan læse meget mere om argan olie her.
VIGITIGT: Du må hverken benytte metalskåle eller bøtter, eller metalgenstande så som en ske, gaffel eller lignende til at røre leret op med. Leret må med andre ord ikke komme i forbindelse med metal inden brug, da metallet neutraliserer mange af lerets egenskaber. Derfor skal leret holdes langt væk fra metal!
Guide: Grønt ler som ansigtsmaske eller lermaske
Grønt ler er perfekt til ansigtsmasker eller lermasker, fordi leret optager alle affaldsstofferne fra huden, og efterlader den ren og sund. Den er altså rensende samtidig med, at den er plejende.
Det anbefales, at du lægger en ansigtsmaske eller lermaske 2-3 gange om ugen. En maske hver anden dag er faktisk den optimale behandling.
Tag 2-3 spiseskefulde grønt ler, mængden afhænger af dit ansigts størrelse, og tilsæt vand så det lige dækker leret. Rør herefter ler og vand sammen til en flydende masse. Når alt leret er rørt ud, og du har en grøn lidt tykflydende masse uden klumper, smører du stille og roligt lermassen ud i ansigtet i et tyndt lag. Smør leret ud med fingerene, da det er lettest at fordele det på den måde, og du kan lettest komme ud i alle hjørnerne.
Lad herefter leret tørre i 15-20 minutter, hvorefter du skylder det væk med lunken vand og evt en blød klud. Leret må ikke skrabes af, det skal skylles forsigtigt af huden.
Plejen med grønt ler er nu overstået, og du kan med stor fordel smøre efter med et tyndt lag arganolie, hvis du vil have den perfekte efterpleje.
Guide: Grønt ler til hudpleje
Som beskrevet i punktet herover, så er grønt ler perfekt til hudpleje, fordi den er god til at rengøre og optage giftstofferne fra huden. Du kan derfor med fordel benytte grønt ler til hele kroppen, men du kan også benytte den kun på udvalgte steder. Det er lidt en smagssag. Der er ligeledes flere måder, hvorpå du kan benytte den. Herunder finder du de bedste og mest effektive metoder.
Ved normal hudpleje tager du den nødvendige mængde grønt ler (det er umuligt at angive mængden, da det afhænger af, om du vil have begge arme plejet, eller om det kun er små områder på f.eks armene), hvorefter du tilsætter vand, så leret lige er dækket. Det skal røres rundt til en grøn masse, som har samme konsistens som yoghurt.
Herfter smører du leret ud på området i et tyndt lag, og du lader det tørre i 15-20 minutter. Skyl leret væk med lunken vand, det er vigtigt, at du ikke skrubber det af huden, men du kan evt benytte en klud.
Plejen af huden er nu overstået, og du kan evt smøre huden med enten argan olie eller kaktus olie, hvis du ønsker en god og sund efterpleje.
Guide: Grønt ler i fodbad
Grønt ler kan med fordel erstatte sæbespåner i fodbad, fordi leret har en evne til at optage affaldsstoffer og giftstoffer fra huden. Ligeledes blødgøre leret huden, og den fjerner/forebygger hård hud og flækket hud på f.eks hælen. Dertil kommer at den plejer og renser neglene.
Alt i alt er leret effektivt og godt til fodbad.
Tag en balje lunket vand, hvor du tilsætter 2-3 spiseskefulde grønt ler. Rør leret ud i vandet med en plastik- eller træske, og stik herefter fødderne ned i vandet, som du normalt gør.
Du skal herefter sidde med fødderne i vand i 15-20 minutter, som du normalt gør ved fodbad.
Når du er færdig tørre du fødderne på normalvis, og plejen er herefter færdig. Du kan med fordel slutte plejen af med at smøre fødderne ind i argan olie, hvis du ønsker at pleje dem lidt ekstra.
Guide: Grønt ler i karbad
Dette er ikke den bedste måde, hvorpå du kan udnytte de mange gode egenskaber, som grønt ler har. Man kan kalde den lette metode, eller metoden for de dovne.
Leret optager affaldsstoffer og giftstoffer fra huden, og derfor kan den også benyttes i karbad. Enten i kombination med sæbe eller alene. Der skal ca bruges 3-6 spiseskefulde grønt ler, mængden afhænger af badekarets størrelse.
Drys leret i det varme vand, og rør det herefter op i vandet. Det kan med fordel gøres med hånden/armen. Herfra skal du blot gøre, som du normalt gør, når du går i karbad. Sæt dig ned i vandet og nyd tiden.
Leret kommer på denne måde rundt på hele kroppen, hvor den renser og afgifter huden. Dog er blandingen tynd, og derfor er effekten typisk dårligere end i de andre guides. Leret må ikke komme i forbindelse med metal, da metaller starter en kemisk reaktion, som neutraliserer lerets egenskaber. Og da proppen i et badekar + evt lænken er af metal, så vil disse typisk mindske effekten af karbad med grønt ler.
Men det er en let måde at pleje hele kroppen på, især hvis du går i karbad ofte.
Guide: Grønt ler mod betændelser og sår
Grønt ler er ikke kun rensende, det har også helende egenskaber, ligesom f.eks argan olien og aloe vera. Derfor er leret yderst effektiv til sår og betændelser evt i kombination med argan olien.
Det anbefales dog ikke, at grønt ler kommer i direkte forbindelse med sår eller betændte områder.
Du skal starte med at røre leret op, som det er beskrevet i guiden til hudpleje. Mængden af ler, som der skal bruges, afhænger i højgrad af, hvor stort et område, som der skal behandles. Ved små sår eller rifter, skal der normalt kun bruges en til to spiseskefulde, mens betændte områder oftest kræver 4-10 spiseskefulde.
Når leret er rørt op til en grøn masse, skal du først lægge et klæde på det område, som der skal behandles. Det kan være en stofble, et viskestykke eller et håndklæde. Læg klædet over området, det skal ikke være foldet, og fordel herefter lermassen i et jævnt lag på klædet. Fold derefter klædet, så leret er pakket inde, og bind forbindingen fast til f.eks armen eller benet. Du kan benytte snor, tape eller lignende til at binde det fast. Fordelen ved at binde klædet med leret fast er, at det dermed bliver siddende og ikke falder af.
Lad forbindingen sidde i 15-25 minutter, hvorefter du forsigtigt fjerner det. Har klædet sat sig fast i f.eks et sår, må du ikke bare rive det af! Du skal løsne det ved at hænde vand på, indtil klædet giver slip. Behandlingen er herefter færdig, og du bør efterfølgende smøre det behandlede område ind i argan olie. Gentag denne behandling hver anden dag, indtil såret eller betændelsen har fortaget sig. Oftest kræver det kun 2 behandlinger.
Guide: Grønt ler som hårmaske
Mange ved det ikke, men grønt ler er en sund, god og effektiv hårmaske, som både renser håret og hårbunden, men som samtidig tilfører håret en masse mineraler. Det giver et sundere, stærkere og flottere hår, hvis du en gang imellem giver håret en hårmaske. Et par gange om måneden er faktisk nok, dog varierer det fra person til person og fra hårtype til hårtype.
Start med at tage 3-4 spiseskefulde grønt ler op i en plastikskål, hvorefter du lige dækker leret med vand. Rør leret rundt til en grøn masse uden klumper.
Tag leret og begynd at fordel det i et tyndt lag i håret. Du kan med fordel benytte fingrene. Leret skal både op i håret og hårbunden, men det skal også smøres rundt i håret, så det kommer helt ud i hårspidserne.
Lad det sidde i 15-20 minutter, og vask det derefter ud med lunkent vand, evt under bruseren.
Hårkuren er færdig, og du kan med fordel smøre efter med argan olie, hvis du vil pleje dit hår optimalt.
Guide: Grønt ler til rensning af fordøjelses systemet
Lige siden de gamle egyptere er grønt ler blevet benyttet til udrensning af fordøjelses systemet. Det er en sund og effektiv kur, som både renser, men som også plejer samtidig. For leret afgiver en masse mineraler på sin tur igennem systemerne.
Selve plejen er meget simpel. Tag et glas vand og tilsæt 1 spiseskefuld grønt ler. Rør det rundt med en plastik- eller trægenstand indtil, der ikke er flere klumper.
Drik vandet inkl resterne af ler i bunden af glasset. Nu skal du blot afvente kroppens reaktion på leret. Du vil opleve, at maven begynder at rumle relativt kort tid efter indtagelsen af leret, og det vil den gøre igennem hele processen.
Det anbefales, at du er i nærheden af et toilet, når du begynder denne proces, da der kommer noget ud i den anden ende før eller senere hen.
Hele forløbet tager normalt 12-24 timer, det varierer meget fra person til person, samt hvor meget der skal renses ud. Du skal blot indtage normal kost og væske i hele forløbet.
Indtagelsen af leret er totalt ufarligt, og det er ikke skadeligt på nogen som helst måde. Dog foreslår vi, at det sker under kontrollerede forhold, første gang du benytter denne metode.
Guide: Grønt ler til slankekur – Det virker mod vægttab
Det var også de gamle egyptere, som opdagede, at grønt ler kunne benyttes til vægttab. Det perfekte slankemiddel bliver leret endda kaldt.
Inden du kaster dig ud i dette, vil vi anbefale, at du søger yderligere informationer på andre websites eller i bøger, som går meget mere i dybden med dette. For der er mange aspekter, som du skal tage forbehold for, når du begynder at benytte grønt ler i din slankekur. Det er en hel videnskab i sig selv, og derfor bør du læse hjemmesider eller bøger, som kun fokuserer på dette.
Igen er det helt ufarligt, det værste der kan ske er, at du får en mave som rumler meget, samt af fordøjelsessystemet bliver renset godt igennem 😉
Da vi ikke har sat os nok ind i dette område pt, vil der ikke komme guides eller råd herfra andet end, at vi anbefaler, at du søger ekspert viden på andre sider.
—
Side er ejet og drevet af Cosmos Co
Siden har en objektiv og neutral tilgang til grønt ler (Moroccan French Green Clay), og det er lerens egenskaber og muligheder som er i fokus. Alle info, fakta og guides er selvfølgelig dokumenterbar.
Kilde:
FAKTA og FAQ om grønt ler - Moroccan French Green Clay,
Simone skriver
Så når jeg har opbevaret mit grønne ler i en glaskrukke med metallåg, kan jeg lige så godt smide det ud?
admin skriver
@Simone
Det er svært at svare på, om leret har mistet egenskaberne, da det kommer an på, om der har været kontakt. Men der er stor sandsynlighed for, at leret har mistet store dele af egenskaberne, når låget er lavet af metal desværre.
Men prøv dig frem, du er ikke i tvivl, hvis leret virker, og du er med sikkerhed heller ikke i tvivl, hvis leret har mistet egenskaberne 🙂
Simone skriver
Hvordan ved jeg at det ikke har mistet sine egenskaber? Du skriver at jeg ikke vil være i tvivl, men det er jeg altså 😉 hvis du kunne forklare lidt nærmere?
admin skriver
@Simone
Du har vel anvendt det før? Så prøv at tænke tilbage på, hvordan det var, og hvordan effekten var. Men generelt, og det er meget generelt, der skal det rense og efterlade huden ren, fin og blød. Normalt kan du mærke at det prikker lidt i huden og strammer i huden, hvis du ikke anvender lermasker ofte.
Det kan være svært at beskrive, hvordan og hvorledes det er og føles, da der er mange former og kvaliteter af grønt ler, og effekten svinger ligeledes fra person til person.
Simone skriver
Okay, tusind tak 🙂
Tror det ender med at jeg køber noget nyt, det ville være så ærgerligt hvis jeg brugte det, og det så overhovedet ikke virkede! 🙂
admin skriver
@Simone
Det skader ikke at teste, så hvis jeg var dig, ville jeg prøve og se, om det virkede. Det ville være en skam at smide det ud, hvis det intet fejlede 🙂
Hvis du endelig skal have en ny ler, kan du overveje vores grønne ler, som stammer fra Marokko, som er kendt for kraftig og effektiv ler.
http://shop.cosmos-co.eu/morrocan-french-green-clay-gront-ler-ca-200-gram-p-8
ida wentzel skriver
jeg har hørt at der er forskel på grønt ler til indvortes brug (altså når det skal drikkes?)
er det korrekt?
admin skriver
@Ida Wentzel
Som udgangspunkt er det det samme ler, som anvendes indvortes. Der er sikkert nogle mærker/producenter, som fjerner nogle mineraler/tilsætter andet. Men siden oldtiden har det været den rene ler, som blev drukket.
Vi har desværre ikke den nødvendige know how omkring lerets anvendelse til indvortes brug, så påtænker du at anvende den til det, bør du søge efter nogle af de mange gode sites om emnet 🙂
Perfect-Body skriver
Lang men superfed artikel om grønt ler.
Jeg vidste slet ikke at man kunne bruge det til så mange forskellige ting.
christine skriver
kan jeg få tilsendt priser mm på probuktet
Cosmos Co skriver
@Christine
Hvis du ønsker at forhandle leren, kan du kontakte os på dealer@cosmos-co.eu 🙂
Ellers findes den til salg på https://shop.cosmos-co.eu/da/ 🙂
Susanne Rohde skriver
Kan man bruge grønt ler til at fremstille håndsæbe?
Venlig hilsen
Susanne
Cosmos Co skriver
@Susanne Rohde
Ja det kan du sagtens, leret har dog ikke skummende egenskaber, ligesom det er ru i det, i forhold til normale sæbeingredienser 🙂